site in English, click here  

Ny uddannelse skal rydde op i teambuilding branchen

Brancheforeningen for Teambuilding og Ledertræning (BFTL) sætter med en ny certificeret uddannelse fokus på sikkerhed, uddannelse og gennemsigtighed i branchen. Organisationen ønsker dermed at modne branchen og gøre op med de udskældte kanindræberkurser én gang for alle. Dansk Erhverv hilser uddannelsen velkommen.

"Teambuilding er kommet for at blive og er i dag en fast del af mange virksomheders virke. Det kan dog stadig være svært for virksomheder og interessenter at gennemskue teambuilding branchen, idet niveauet blandt udbyderne svinger meget," forklarer Carsten Brandt, formand i BFTL, om baggrunden for uddannelsen.

"Vi har taget arbejdshandskerne på og ønsker med den nye uddannelse at gøre branchen gennemskuelig og samtidig øge kvaliteten. Det er på tide at skille fårene fra bukkene og dermed sikre kvalitet og sikkerhed i teambuilding og ledertræning. De seriøse udbydere af teambuilding og ledertræning vil ikke længere sættes i bås med kanindræber kurser og "fritids-trænere," siger Carsten Brandt.

I Dansk Erhverv hilsner man den nye uddannelse varmt velkommen:

"Vi er meget glade for initiativet og ser frem til, at uddannelsen på sigt hæver barren for kvaliteten og sikkerheden af teambuilding og ledertræning. Det har der i mange år været et behov for," udtaler Lene Bech McCormick.

Workshop er startskuddet
BFTL vil udbyde en uddannelse for teambuilding-instruktører, der vil hæve niveauet i branchen. Første skridt mod en formaliseret og certificeret instruktøruddannelse er en workshop for brancheforeningens medlemmer, der blev afholdt den 21.-22. august 2012.

"Workshoppen danner grundlag for den fremtidige uddannelse. Uddannelsen skal gøre både udbyderne og kunderne i stand til bedre at gennemskue, hvilke elementer af teambuilding og ledertræning, der er essentielle for, at indhold og sikkerhed er i top," forklarer Carsten Brandt.

Uddannelsens faglige indhold har fokus på: teambuilding som begreb, sikkerhed, forsikring, lovgivning, etiske retningslinjer, teambuilding processer og førstehjælp.

På sigt vil det blive et krav for at være medlem af BFTL, at ledende instruktører hos medlemmerne har deltaget i uddannelsen.

For yderligere information kontakt Carsten Brandt på mobil 40801027. Se mere her.

BFTL – Brancheforeningen for teambuilding og ledertræning | Dansk Erhverv, Børsen | 1217 København K | Telefon 22 88 66 31 |

Medlemmer af BFTL: Carsten Brandt PersonaleUdviklingSiriusPartnerBanff PeopleAction Tour BornholmComacoLindeblad a/s,

CoastZoneOutdoorsports ApSMADIERee Park - Safari Zone,  Gerdsen Adventure


© Copyright BFTL 2015