site in English, click here  

Vedtægter for Brancheforeningen for Teambuilding og Ledertræning

§ 1. Foreningens navn
Foreningens navn er Brancheforeningen for Teambuilding og Ledertræning. Dens hjemsted er København (øst) og Rønde (vest).

§ 2. Formål
Foreningens skal sikre kvalitet i udbuddet af de respektive ydelser, herunder sørge for overholdelse af etiske retningslinjer og regler for sikkerhed.
Foreningen skal varetage medlemmernes fælles interesser ved aktiv profilering af branchen på en positiv måde.
Foreningen skal arbejde for, at et medlemskab af foreningen af omverdenen opfattes som et udtryk for sikkerhed for kvalitet.
Foreningen skal forsøge at skabe de bedste vilkår for medlemmerne, herunder i det omfang det er hensigtsmæssigt at forhandle ydelser og indkøb på vegne af medlemmerne i foreningen, f.eks. lukrative forsikringsbetingelser.

§ 3. Optagelse af medlemmer
Som medlemmer af foreningen kan kun optages virksomheder, der

a) arbejder aktivt i henhold til foreningens formål, jf. § 2
b) arbejder i overensstemmelse med brancheforeningens etiske regler (bilag 1)
c) indbetaler det til enhver tid på generalforsamlingen godkendte optagelsesgebyr
d) opfylder følgende krav: at virksomhedens aktiviteter vedrører teambuilding, ledertræning og events, og at virksomheden har en forsikring, der dækker virksomhedens aktiviteter.
Begæring om optagelse indgives til bestyrelsen. Nægter bestyrelsen at optage virksomheden, kan denne fordre afgørelsen forelagt på den førstkommende ordinære generalforsamling, der afgør spørgsmålet i overensstemmelse med reglerne i § 10, stk. 3.

§ 4. Ophør af medlemskab
Medlemskabet ophører
a) ved virksomhedens ophør
b) ved udmeldelse, der kun kan ske med 6 måneders varsel
c) ved udmeldelse/ophør af medlemskab af Dansk Erhverv, idet udmeldelse af Dansk Erhverv tillige betragtes som udmeldelse af foreningen
d) ved slettelse på grund af restance i henhold til § 12
e) ved eksklusion hvis foreningens etiske regler ikke overholdes
Beslutning om eksklusion træffes af bestyrelsen med almindeligt flertal. Det berørte medlem kan derefter inden for en måned fra bestyrelsens beslutning kræve spørgsmålet behandlet på en generalforsamling (ordinær eller ekstraordinær), hvor beslutningen om eksklusion for at have virkning skal bekræftes med 3/4 af stemmerne blandt de tilstedeværende.
Medlemmerne er forpligtet til at meddele bestyrelsen enhver oplysning om forhold, som vil have betydning ved afgørelsen af deres optagelse respektive forbliven i foreningen. Bestyrelsen har med hensyn til sådanne oplysninger tavshedspligt.
Udtrådte medlemmer har intet krav på andel af foreningens formue.

§ 5. Bestyrelsen
Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af en formand, en næstformand og yderligere 1-3 medlemmer samt evt. en suppleant.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer vælges for ét år ad gangen.

Stk. 3. Bestyrelsen konstituerer sig efter behov og umiddelbart efter den generalforsamling, hvorpå en ny bestyrelse er blevet valgt.

Stk. 4. Genvalg kan finde sted til alle bestyrelsesposter.

§ 6. Bestyrelsens beslutningsdygtighed.

Bestyrelsen er lønnet efter principper fastsat af generalforsamlingen efter oplæg fra den siddende bestyrelse. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og konstituerer sig på det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen i overensstemmelse med § 5. Bestyrelsen udpeger tillige en fungerende kasserer.
Stk. 2. Bestyrelsen mødes så ofte, formanden finder det fornødent, eller når to medlemmer af bestyrelsen fordrer det, dog mindst 3 gange årligt.
Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formand eller næstformand og yderligere et medlem er til stede.
Stk. 4. Der føres protokol over bestyrelsens forhandlinger.

§ 7. Tegningsregel
Foreningen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening. I formandens forfald tegner to bestyrelsesmedlemmer i forening. Ved afhændelse og pantsætning af fast ejendom tegner den samlede bestyrelse.
Tegning er derudover betinget af, at mere en én medlemsvirksomheds repræsentanter er med til at tegne foreningen.
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

§ 8. Ordinær generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den indkaldes med to ugers varsel ved brev eller E-mail til hvert enkelt medlem med angivelse af dagsorden og under vedlæggelse af de forslag, som vil blive forelagt.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Aflæggelse af regnskab
4. Fremlæggelse af budget, herunder budget for markedsføring
5. Fastlæggelse af kontingent og optagelsesgebyr
6. Eventuelle forslag
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af revisor
9. Valg af medlemmer til evt. fagudvalg
10. Valg af medlemmer til evt. klagenævn
11. Eventuelt
Forslag fra medlemmerne skal, for at komme til behandling på den ordinære generalforsamling, være indleveret skriftligt til formanden senest 15. januar.
§ 9. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst halvdelen af medlemmerne eller et flertal i bestyrelsen indgiver skriftlig begæring herom til formanden med angivelse af dagsorden.
Når kravet om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling er indgivet, skal indkaldelsen til denne udsendes inden 14 dage derefter, og generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter indkaldelsen.


§ 10. Generalforsamlingens beslutningsdygtighed
Ingen generalforsamling er beslutningsdygtig, hvis mindre end 1/3 af medlemmerne er repræsenteret og der samtidig gøres indsigelse mod generalforsamlingens beslutningsdygtighed. Er dette ikke tilfældet, indkaldes straks til ny generalforsamling med samme dagsorden, der afholdes senest seks uger senere. Den nye generalforsamling er beslutningsdygtig uden hensyn til de mødendes antal.
Er en ekstraordinær generalforsamling, der er indkaldt af medlemmerne, ikke beslutningsdygtig, anses begæringen dog som bortfaldet, med mindre bestyrelsen ønsker afholdt ny generalforsamling i henhold til § 10, stk. 1.
Alle beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, idet dog vedtægtsændringer og afgørelser efter § 4, litra e, kun kan vedtages med 3/4 majoritet.

§ 11. Stemmeret
På generalforsamlinger har medlemmerne hver én stemme.
Medlemmer kan stemme ved fuldmagt givet til et andet medlem. Intet medlem kan afgive stemme på mere end to fuldmagter. Stemmeret fortabes af medlemmer, der ikke har betalt skyldige ydelser til foreningen.
Afstemning sker mundtligt, med mindre et flertal på generalforsamlingen kræver skriftlig afstemning. Ved skriftlig afstemning afgør dirigenten alle spørgsmål om den praktiske gennemførelse af afstemningen.

§ 12. Kontingent
Kontingentet og optagelsesgebyr fastsættes af den ordinære generalforsamling for ét år ad gangen. Siddende bestyrelsesmedlemmer har kontingentfritagelse  fortløbende fra indtrædelsen i bestyrelsen. Såfremt en ekstraordinær situation nødvendiggør, at foreningen foretager særlige omkostningskrævende skridt, kan en generalforsamling til enhver tid beslutte, at der skal opkræves ekstraordinære ydelser til foreningen.
Generalforsamlingen beslutter, om de ekstraordinære ydelser skal fordeles ligeligt mellem medlemmerne, eller om de skal differentieres efter en model, som ligeledes fastlægges af generalforsamlingen.
Kontingenter og andre ydelser indbetales til kassereren, som er udpeget af bestyrelsen. Det ordinære halvårlige kontingent 2500,- forfalder henholdsvis den 1. januar og d. 1. juli og skal være betalt inden udgangen af måneden. Sker dette ikke, erindres medlemmet derom ved anbefalet brev. Er betaling ikke modtaget inden 14 dage efter afsendelse af rykker, vil følgende procedure blive iværksat:
1: Medlemsvirksomhedens link vil midlertidigt blive nedtaget fra BFTLs hjemmeside, indtil betaling er modtaget.
2: Medlemsvirksomheden bliver oplyst om, at forsat manglende betaling efter modtagelse af anbefalet brev, kan medføre eksklusion og depositum vil være afskrevet til BFTL i henhold til kontingent perioden.
3: Eksklusionen gennemføres hvis betaling ikke er foretaget 2 måneder efter forfald henholdsvis d. 1. januar og 1. juli.
4: Medlemsvirksomheden kan efter eksklusion ansøge om ny optagelse til bestyrelsen, med ny indbetaling af depositum samt kontingent. Depositum fortabes ved eksklusion.

§ 13. Etiske regler
Bestyrelsen er berettiget til at afgive responsa til medlemmer, domstole, advokater og andre, der ønsker dens udtalelse om, hvorvidt et givet forhold er stemmende med de etiske regler for branchen.
Generalforsamlingen kan på bestyrelsens forslag vedtage etiske regler for branchen, som medlemmerne er pligtige at følge. Tilsidesættelse af branchens etiske regler kan medføre eksklusion, jf. § 4, litra e.

§ 14. Bistand til medlemmer
Bestyrelsen kan efter anmodning yde medlemmerne bistand under forhandlinger, hvis udfald er af betydning for samtlige medlemmer.
Generalforsamlingen kan vedtage at yde medlemmer juridisk eller økonomisk bistand i forbindelse med forhandlinger og sager, hvis udfald er af betydning for samtlige medlemmer. Pålægges der medlemmerne ekstraordinære ydelser i sådan anledning, kan udmeldelse uanset bestemmelserne i § 4, litra b og c ikke ske, før bistandsydelsen er endeligt afviklet.

§ 15. Andre organer
Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte at nedsætte et eller flere fagudvalg, der skal varetage uddannelse indenfor f.eks. sikkerhed. Generalforsamlingen udarbejder i givet fald retningslinjer for fagudvalgets opgaver og kompetencer.
Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte at nedsætte et klagenævn. Generalforsamlingen udarbejder i givet fald retningslinjer for klagenævnets opgaver og kompetencer.
Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte at oprette en garantifond. Generalforsamlingen udarbejder i givet fald retningslinjer for garantifondens opgaver og kompetencer.

§ 16. Modarbejdning af foreningens interesser
Såfremt et medlem modarbejder foreningens interesser, driver sin virksomhed i strid med de vedtagne etiske regler for branchen, eller tilsidesætter sine forpligtelser i medfør af disse vedtægter, kan klage herover indgives til bestyrelsen, som efter forhandling med det pågældende medlem kan henstille, at virksomheden udmelder sig af foreningen.
Ønsker den pågældende ikke at følge bestyrelsens henstilling, kan sagen indbringes for en voldgiftsret, bestående af tre medlemmer, hvoraf hver af parterne udpeger én, medens den tredje, der fungerer som rettens formand, skal være dommer i Østre Landsret og udpeges af de af parterne udpegede voldgiftsmænd. Kan de ikke enes om valget, anmodes Landsrettens præsident om at udpege en af rettens dommere. Vægrer medlemmet sig ved at udpege sin voldgiftsmand, hvilket skal ske senest 14 dage efter, at han i anbefalet brev er opfordret dertil, udpeges denne voldgiftsmand også af Landsrettens præsident. Ingen voldgiftsmand må være knyttet til noget medlem af foreningen.
Voldgiftsretten følger i sin behandling af sagen retsplejelovens regler om behandling af lands-retssager med de af forholdets natur følgende afvigelser. Dens kendelse skal være ledsaget af grunde. Dissenser må ikke oplyses.
Voldgiftsretten kan - såfremt medlemmet ikke frifindes - udtale en misbilligelse af den påklagede adfærd, pålægge medlemmet en bøde eller bestemme, at medlemmet ekskluderes af foreningen. Afgørelsen er bindende for begge parter.
Voldgiftsretten tager stilling til fordelingen af sagens omkostninger. Foreningen er berettiget til at afholde samtlige omkostninger og inddrive den del deraf, der er pålagt medlemmet. Betales bøder eller sagsomkostninger ikke senest 14 dage efter påkrav, indtræder de i § 12, afsnit 3 og 4 nævnte virkninger.

§ 17. Regnskab
Foreningens regnskab er kalenderåret.
Regnskabet revideres af en af generalforsamlingen valgt revisor.

§ 18. Ophævelse af foreningen
Foreningens ophævelse kan kun besluttes på en generalforsamling efter de om vedtægtsændringer gældende regler og skal godkendes på to på hinanden følgende generalforsamlinger med seks ugers mellemrum.
I tilfælde af opløsning deles foreningens formue forholdsmæssigt efter anciennitet samt indskud.


Således vedtaget på ordinær generalforsamling den 23. februar 2009

BFTL – Brancheforeningen for teambuilding og ledertræning | Dansk Erhverv, Børsen | 1217 København K | Telefon 22 88 66 31 |

Medlemmer af BFTL: Carsten Brandt PersonaleUdviklingSiriusPartnerBanff PeopleAction Tour BornholmComacoEvent Fabrikken,

CoastZoneOutdoorsports ApSMADIERee Park - Safari Zone,  Gerdsen - for a change - Klatreparken Randers ApS


© Copyright BFTL 2015