Her kan du finde råd og vejledning, så du kan være bedst muligt informeret inden du træffer beslutning om, hvilket kursus du skal vælge – og hvem du skal vælge som udbyder.
5 gode råd, når du skal vælge din kursusudbyder:
- Du bør sikre dig, at kursusudbyderen har en gyldig erhvervs-ansvarsforsikring.
- Du bør sikrer dig, at enten din virksomhed eller kursusudbyderen har tegnet en kollektiv ulykkesforsikring, der dækker hændelige uheld uden for normal arbejdstid.
- Du bør sikre dig, at kursusudbyderen lever op til de etiske retningslinjer (se siden “Etiske retningslinjer”).
- Du bør sikre dig, at kursusudbyderen stiller med uddannede/certificerede instruktører til risikobetonede øvelser.
- Du bør sikre dig, at kursusudbyderen stiller med instruktører med den fornødne pædagogiske baggrund for gennemførelse af undervisning.
Du skal vide, at det er virksomhedens ansvar, at etik og sikkerhed er i orden i forbindelse med gennemførelse af praktiske kursusaktiviteter.